|
|
Fantastisk slyngplante med de smukkeste, himmelblå blomster, der kan blive op til 6 cm i diameter. Sæt den i krukker og lad den slynge sig op af tre lange bambuspinde, eller sæt den på hjørnet af drivhuset og lad den slynge sig op over døren. Den er selvfølgelig også fin til raftehegn og stakitter, men kan – mere utraditionelt – også bruges som bunddække. Som alle snerler er den særdeles livskraftig.Fjern jævnligt visne blomster, så blomstrer den længere.
|
|
|
Latinsk navn: Ipomoea purpurea
Såning: Sås i minidrivhus indendørs i marts-april. Lad frøene ligge i blød i lunkent vand natten over inden såning. Frøet skal være let dækket. Spiringen tager 10-21 dage. Prikl småplanterne og plant dem ud med 30 cm mellemrum, når al fare for frost er forbi.
Blomstring: Juli-oktober
Højde: 3 m.
Placering: Fuld sol og læ.
Type: Etårig sommerblomst (skal sås hvert forår)
Fra: Thompson & Morgan
|
|
|